Kirken den er et gammelt Hus,
Står, om end Tårnene falde
Tårne fuld mange sank i Grus,
Klokker end kime og kalde.

Således starter en af mange smukke salmer af N.S.F. Grundtvig, denne salme er skrevet i 1837.
Melodi af L. M. Lindeman 1840.

Bælum Kirke hører til Det gamle Hus: Den kristne Kirke:, den har sin oprindelse i det område, hvor nu staten Israel med; Den hellige Stad Jerusalem; ligger. En væsentlig grund til at vi i dag hører til den Kirke, skyldes at Det storromerske Rige i år 394 efter Kristi fødsel, gennem flere århundreder har forfulgt de kristne og deres tro, må erkende at flere og flere betydende Romere antager den kristne Tro, man gør nu Den kristne tro til Statskirke i Det storromerske Rige, eller Romania som er navnet på Romerriget, Kirken får navnet Den romersk katolske Kirke.

Nu lægger vi ca. 500 år til, og får nu at vide på skrift at Harald danernes Konge i løbet af sin regeringstid gjorde Danerne kristne, fem hundrede år for at komme fra Roma til Jellinge. På den store Jellingesten, som Harald konge satte over sin fader Gorm og sin Moder Thyra, står der, Den Harald, som vandt sig Danmark og Norge, og gjorde Danerne kristne. Nu bliver der noget af et byggeboom indenfor kirkebyg- geri i Danmark, der bygges Kirker overalt for den nye Tro, der bygges stort og småt. Fra ca. år 1000- 1250 bliver der i Danmark bygget ca. 1600 Kirke på Land og i By. I den tid er det den romanske byggestil, som går igen overalt i landet, denne stil kommer til Danmark fra både Tyskland og England. I England ser vore forfædre, Vikingerne, nok for første gang den romanske kirkebygning. Den 8. juni 793 er der plyndring af kloster og kirke på Lindisfarne, en Ø udfor Northhumbria,s kyst i det nordøstlige England, op mod den skotske Grænse, dette angreb på engelsk jord er det første man hører til vikingerne i England.

Bælum Kirke menes at være opført i slutningen af det 12. årh. også i romansk stil kun med Skib, Kor og Apsis. En ukendt person giver, på et langt senere tidspunkt, men alligevel for lang tid siden, denne beskrivelse af Bælum Kirke;; nordlig i Byen på en træomkranset Kirkegård ligger den smukke Kirke, den består af romansk Skib og Kor samt Apsis;;. Sengotiske tilbygninger er, Tårn i Vest, Våbenhus i Syd, samt Anna Krabbes Kapel bygget på sydsiden af koret, årstallet er 1616 AK.
Den romanske stilretning starter i Europa, og varer fra ca. 900- 1150 dog i Norden ca. 1050- 1250,den er kendetegnet ved sine rundbuer, sine kraftige vandrette bygningsdele og sin ret lave byggehøjde. Med Gotikken ca. 1250- 1550 kommer de høje tårne og spir og stræbepiller og spidsbuer, man bruger et nyt byggemateriale;; Tegl;;. Mange af de romanske Kirker får sat Hvælv ind, det sker også i Bælum Kirke, her bygges der Hvælv op i den østlige ende af Skibet, samt i Koret i koret er det endnu bibeholdt. Den romanske og den gotiske byggestil har sat deres præg, på meget af det danske kirkebyggeri gennem tiderne.

Byggeriet af en landsbykirke som Bælum Kirke, bliver oftest taget op af de fremmeste folk i Sognet, der skal findes plads til Kirke, Kirkegård og i nogle tilfælde som her også plads til en Præstegård, Kirken bygges gerne om muligt højt i Landskabet, byggematerialer skal fremskaffes, penge skaffes ved kirkeskatten, de store mængder af mark- og kampesten, som ligger spredt over landet er et godt og solidt materiale til Kirkebyggeriet. Det bliver Bønderne der får til opgave at samle sten og få dem til Stenpladsen, klar til byggeriet når Stenmesteren i egen høje person indfinder sig. Alle andre må på anden vis levere deres arbejdskraft til byggeriet, måske som hjælpere for Stenmesteren og hans folk, nogle af stenene er af en størrelse så man må flække dem på stedet, måske i flere stykker.

Den første del af Bælum Kirke, Skib, Kor og Apsis er opført af tilhugne Granitkvadre, sat på en skråkantet Granitsokkel, Apsis bliver med Det danske Kancelis samtykke nedbrudt i 1835. I Skibets vestende var der to Døre, Mandsdøren mod syd mod nord Kvindedøren, den sidstnævnte er for længst blændet af, på en vindusover- ligger på nordsiden af Kirken er der indhugget et kors. Tårnet mod Vest, Våbenhus mod Syd samt Anne Krabbes Kapel på sydsiden af Koret er sengotiske tilbygninger. Tårnet er sat på et Fundament af kampesten, og er fra bunden bygget af granitkvadre, den øverste del af Tårnet er sat af Munkesten, nu har man lært at brænde Tegl, Tårnet har et såkaldt sadeltag og er blytækket med højblændinger og lige gavle.

Våbenhuset er opført af Munkesten på skråkantet Granitsokkel, Våbenhuset var oprindelig tækket med tegl. Anne Krabbes Kapel er opført 1616, på muren er sat jernbogstaverne AK og tallet 1616, Kapellet er bygget på en lige kantet granitsokkel og som Tårn og Våbenhus opført af Munkesten. Disse tre tilbygninger har tidligere været malet i en grå farve med hvide Vindues – og Dørindfatninger, men er i nutiden blevet overhvidtede. På nordsiden af Tårnet er der en Trappe med indgang til Tårnet, den oprindelige murede trappe er nu afløst af en trætrappe, syd for Skibet ligger der en romansk gravsten af granit, på den er der indridsede Liljer og Kors.

Det indre af Bælum Kirke har, som i andre tidlig byggede Landsbykirker været meget sparsomt, fra start har der været Alter og Døbefont, af samme materiale der brugtes til kirkebyggeriet, nemlig granit hentet fra markerne. Kirkegulvet har som regel været lerstampet, nogle steder, hvor man havde adgang til frådsten, blev dette materiale brugt som gulv, senere igen tog teglet over som gulv enten som mursten eller fliser, stolerader fandtes ikke, langs begge sider var der bygget en forhøjning, der kunne menigheden sidde, dem der var plads til, resten måtte stå op. Granitdøbefontene var, især i jyske kirker, ofte malede i kraftige farver, i fortiden var døbefontene placerede ved indgangsdøren.
Skib og Kor var fra start forsynet med bræddeloft, i senmiddelalder bliver Kor og østlige del af Skibet overhvælvet, Tårnet bliver bygget med hvælvet underrum, ligeledes er både Våbenhus og Anne Krabbes kapel bygget med hvælv, fra Tårnet til Skibet er der en bred spidsbue, mellem Skib og Kor har der været to vinduesformede åbninger en på hver side af korbuen disse åbninger skal være fjernet i midten af det 19. årh. På indvendige side i Anne Krabbes Kapel findes en gravsten fra 1602 med udhuggede figurer forestillende Erik Kaas, til Vorgård, med sine to hustruer. Som tiden går, bliver Bælum Kirke også forsynet med stolerader, nyt alter og prædikestol, der bliver skænket alterdug, lamper, lysestager o.a. til Bælum Kirke. Indenfor kordøren var førhen opsat to stole, en tilhørende Dragsgård, en tilhørende Vorgård, ved provstesynet 1862 påbød at stolene skulle fjernes, begge stole nævnes også i år 1675. Begge gårde var jo Hovedgårde. Den trefløjede altertavle er fra 1591 med malerier udført ca. 1684, forestillende den korsfæstede, de to røvere samt Maria og Johannes, under røveren til venstre står; Den omvendte Røffver naade får och Paradis Ham aaben Staar;. Under Kristusbilledet; Esaias 63 v. 3. Jeg trådte Persekarret jeg alene, og der var ingen af Folket med mig;. Røveren til højre; Den ubodfærdige går sin gang til Pinested med Jammersang;. Nederst på tavlen står 1684, på sidefløjene står1591 og 1922. Tidligere herredsfoged justitsråd Hvass på Bælum Nørgård har på et tidspunkt ment at altertavlen skulle være fra den katolske tid, men dette benægtes af Nationalmuseet. Prædikestolen, der betegnes som nærmest tarvelig udført arbejde i renæssancestil, er fra slutningen af det 17. århundrede, den har før haft malede billeder, samt nogle danske og latinske indskrifter, alt dette er blevet overmalet ved en af restaureringerne. Ved kirkesyn 1663 omtales et pulpitur, det skulle også findes 200 år senere, opgang til pulpituret skulle have været fra Tårnet.

Bælum Kirke har gennem sine 8- 9 århundreder haft sine op og nedture rent bygningsmæssig, ikke alle ejere har været lige gode med hensyn til vedligeholdelse af Kirken, ikke alle ejere har været lokale herremænd. Før reformationen 1536 var Bælum Kirke under Viborg Bispesæde, som dengang var afgrænset mod nord af Limfjorden, Læsø var også under Viborgbispen, han sad på saltet. Efter reformationen 1536, kom Bælum Kirke under kronen ligesom andet kirke- og klostergods, Bælum kirke kom fra 1554 under Aalborg bispesæde, som da blev oprettet på det gamle Vendel Stift samt himmerland og Læsø. Kronen begyndte at sælge ud af kloster- og kirkegodset for at skaffe kapital, indtil 1755var Bælum Kirke under kronen, da overtog en Major Thyge Høegh til;; Laage;; i Vejle den, ved overtagelsen tilforhandler han sig yos vocandi d.v.s. han får også kaldsretten, han bestemmer hvem der får Kaldet. Kirken har gennem tiden tilhørt både Provst og Præst. Efter Thyge Høegh,s død overdrog hans svigersøn Bælum Kirke til provst Mørch i Gerding, fra 1795 gik den over til hans svigersøn pastor Bolle Nicolaj Hvidberg i Bælum. 1799 købtes den af kammerråd Gundorph til;; Refsnæs;; og;; Dragsgård;;. Enken solgte den til Hans Juul Glud til;; Dragsgård;; i 1803 for 29,000 rdl. På en auktion 1851, efter Glud, solgtes Kirken for 7030 rdl. til størstedelen af sognets Hartkornsejere. Dette køb er muligvis årsag til at Bælum Kirke ret sent overgår til selveje, mange kirker frikøbes jo ret tidlig i 1900 tallet. Bælum Kirke overgår først til selveje i 1944.
Forud for overgang til Kirkens selveje foregår der en del forhandling i årene 1943- 1944, der skal skabes enighed mellem Menighedsråd og Tiendeejernes Interessentskab, det kører frem og tilbage mellem de berørte parter til Juni 1944, nu kommer de endelige betingelser for at Kirken overgår til selveje, følgende skal godkendes.
1. Hele Afløsningssummen for kirketiende 18418,21 Kr. foruden hvad kirken i øvrigt ejer af jord og kapitaler m.m., herunder et beløb på 1000 Kr. som er indbetalt for gravsteders pasning, henlægges til Kirkens fremtidige Vedligeholdelse og Drift.
2. Kirken afleveres i fuldt synsforsvarlig stand og navnlig således, at de af indværende Års Provstesyn udsatte mangler er afhjulpne, hvilket vil være at konstatere ved forinden Kikens Aflevering foretagen ekstraordinær synsforretning.
Det bemærkes derhos, at eventuel Gæld, som Interessentskabet måtte have stiftet,
selvfølgelig er Kirken uvedkommende.
Tilstilles Hr. Provsten for Hellum- Hindsted Herreders Provsti til Efterretning og videre fornøden Bekendtgørelse samt Foranstaltning, hvorhos det bedes iagttaget, at
Kirken afleveres fra 1. Juli d. Aar eller, såfremt dette ikke kan nås, fra den 1. Jan.
Stiftsøvrigheden i Aalborg, 17. Juni 1944.
Provst Winther er hurtig, den 20. Juni tilstilles Bælum Menighedsråd og videre
Bekendtgørelse for Kirketiendeejerne, til hvem nærværende Skrivelse, efter at en
Genpart er indført i Menighedsrådets Forhandlingsprotokol, bedes overgivet.
Det tilføjes, at Afleveringsforretnigen herved fastsættes til Fredag den 30. ds. Kl. tre Eftermiddag. Menighedsrådets Medlemmer og Kirkebestyrelsen bedes indvarslet.
Til Bælum Menighedsråd ved Hr. Rentier J. P. Asmussen, Bælum.

Kirken har gennem alle de år været gennem to store restaureringer, derudover et par eller flere større reparationer.
Den 24. april 1627 tages der tingsvidne om syn på Kirken, det er galt med taget
på Tårn og Skib, noget er blæst af andet er hullet og utæt, de bindinger der er noget galt med, skal Blyet omstøbes og omlægges, indvendig er det også galt, der er der stole der trænger til en kærlig hånd, det er også galt med Kirkegårdsdiget og den vestre port er i dårlig stand. Ved syn 14. juli 1635 er det igen Blyet der er galt med, og indvendig havde hvælvingerne slået revner fra Muren så man kunne stikke en kjæp imellem. Over døren var murværket så beskadiget, at man risikerede at få løse sten i hovedet, når man gik gennem, så nok engang måtte der gang i blystøbning, og Mureren måtte til at svinge sin ske. Kirkegården var og er stadig omgivet af Mur og Dige, mest Dige i 1645 og 1648 var der syn på disse, i 1645 var det Diget der måtte repareres med et læs græstørv samt to læs kampesten, i 1648 er det den vestre Mur, atten favne af denne må sættes om, nu er det også galt med Låger og Porte, de omtales som meget slet fordærvede, i 1674 indsættes på nordsiden af Kirken et nyt vindue, i Året 1722 foregår der på ny en ret stor reparation af Bælum Kirke.

I 1889- 1890 foretages en meget gennemgribende ombygning og restaurering af Bælum Kirke, disse arbejder sker under ledelse af Arkitekt Fritz Uldall fra Randers.
Fritz Uldall har skrevet;; Danmarks middelalderlige Kirkeklokker;; og flere antikvariske afhandlinger. Dette gennemgribende arbejde betød at hvælvingerne i Skibet forsvandt, det betød også at hele Skibet igen fik Bræddeloft, Skibets og Korets nordmur blev sat om, Korbuen og Korets hvælving blev ombygget. I Koret og ved Korbuen fandtes rester af kalkmalerier fra ca. 1560, disse malerier undersøgtes af en Professor, hans navn var Magnus Petersen. I sin bog, Kalkmalerier, 1895 beskriver han disse billeder således.
;; Om triumfbuen var Malerier af temmelig ringe Kunstværd. I fem afdelinger, skilte med lodrette Ornamentsbånd var Fremstilling af Christi lidelseshistorie. Længst til venstre sås Christus sammensunken under Korsets Byrde, støttet af to Mænd, ved siden af var et liggende Kors, hvorpå Christus fastsømmes; midt over Buen fandtes et bredt og plumt Ornamentsbånd malet graat i graat. I det fjerde Rum var en Fremstilling af Christi Nedtagelse af Korset. Det femte Billede var helt udslettet og kunne ikke tydes. I Korets Hvælving Malerier af endnu ringere Kunstværd. På den østlige Kappe saas Christus som Verdens Dommer med Glorie om Hovedet, Liljen på venstre og Sværdet paa højre side; ved hver side af ham var svævende Engle i lange Klæder, blæsende i Basuner. Billedet strakte sig ned ad Muren, hvor de døde saas fremtræde af Graven. Til venstre Bygninger med takkede Gavle(Det himmelske Jerusalem), tilhøjre Helvede med 3-4 Figurer siddende i en Baad, foran den flere hornede Djævle og store Havdyr. Denne den nederste del af Billedet var meget fragmentarisk og næsten udslettet. Malerierne ere tilintetgjorte ved Kirkens ombygning 1889;;.

En Klokke fra 1562 bliver, efter undrsøgelse i 1887, på et tidspunkt hen i 1900 tallet sendt til De smidthske Klokkestøberier i Aalborg. På den gamle Klokke var en latinsk indskrift, som i lidt ændret form sættes på den nye Klokke, på den gamle var også støberens navn;; Niels Bartelsen;;. Under den latinske indskrift står, For Kirken i Bælum gjorde De Smithske Klokkestøberier mig om Aar MCMXIV;. I slutningen af 1940erne og frem får Bælum Kirke igen en gennemgribende restaurering, denne gang er det den lokale Arkitekt Ansgar Skyum, der står for det store arbejde, siden da er der sket en række tekniske forbedringer i Kirken, så der er fulgt med tiden også hvad opvarmning angår, væk er tørvekassen og det faste Fyr.

Men selv efter restaureringer og reparationer, står vor kirke i det ydre, som da den var færdigbygget i senmiddelalderen, det der mangler fra dengang er det nedbrudte Apsis.

Bælum Kirkegård:

Ud mod bygaden har der ligget en kirkelade, nærmest hvor indgangen mod syd er nu, laden menes nedrevet ca. 1635, i 1650 ligger der på stedet et hus beboet af en Peder Jensen.

I 1627 synes kirkegården at have været omgivet af såvel mur som dige. Ved Syn i 1645 var stendiget ret forfaldent til dets udbedring skulle der bruges 2 læs kampesten og et læs græstørv, i 1648 er det galt med muren mod vest, da var atten favne af den i så dårlig stand, at den må opmures på ny, desforuden fattedes der to kirkegårdslåger. Man har åbenbart haft noget mas med de låger, thi ved syn i 1661er det galt med både østre og vestre indgang, portene er begge i meget dårlig stand de var ;slet fordærvede;. I 1674 nævnes portene igen nu er de tækket med tegl, nu er indgangene tilsyneladende i nord og syd nu er der mur i syd og vest og stendige på nord – og østsiden, ca. 1680 er der bygget en Smedie op mod vestsiden af kirkegårdsmuren, bygget af Jens Lauridsen Smed i Bælum. En middelalderlig gravsten lå på den tid op mod muren, det er formodentlig den der nu ligger lige syd for kirken. Den første skole var i et gammelt hus i der lå op mod kirkegårdsmurens sydside, ved udvidelse af kirkegården i 1890erne forsvinder huset der sidst er beboet af en maler Larsen, da er der for længst kommet en afløser for skolen lige på den modsatte side af gaden, det er huset;; Lindely;;. Næste gang Kirkegården udvides er i midten af 1950erne, da udvider man kirkegården mod Vest der købes jord fra naboejendommen:: Solfryd::, Lade og Stald bliver revet ned, der bliver kørt sand og jord på og en ny vestmur bliver sat. Da man udvidede Kirkegården i 1950erne, ville daværende Præst Carl Heinesen meget gerne have, at man samtidig havde købt det
Hus der ligger i det nordvestlige hjørne af Kirkegården, men Lise Jensen ville ikke sælge .

Bælum Præstegård:

Bælum præstegård har nok altid ligget hvor den ligger nu. Der har været nævnt anden placering, men det tror man ikke rigtig på, det er folkesnak. Der er næppe tvivl om at Bælum Præstegård har været lagt øst for Kirke og Kirkegård, dens grund og have har mod øst og nord været begrænset af Bælum Bæk lige nord for har ligget et engstykke til hørende Præstegården, kaldet Skidenhave.

Med hensyn til præstegården ved man ikke hvornår den første er bygget, det første man hører er at der i 1663 er sandemænd i Hellum Herred, der som det hedder i nærværelse af herredsfoged og delefoged havde synet præstegårdene i Herredet. Den 12. juni var de i Bælum hos hr. Christen Nielsen Knabe. Vurderingen var at præstegården blev sat værdi 110 sletdaler skader til 5 rdl. I 1690 meddeles at præstegårdens omfang er 100 alen lang og 84 alen i bredde plus en kålgård nord for gården på 90 alen lang og i bredde 70 alen. Gårdens bygninger bestod af et 16 bindings stuehus mod nord med to kviste, en mod syd med stue på to bindinger, den mod nord med kammer også to bindinger, østre længe var på 6 bindinger den brugtes til skole og studerekammer i enden af den var der lade og stald en søndre længe udgjorde lade og vognport en vestre længe var kostald og tørvehus, præstegårdens værdi er 1690 357 sletdaler altså bedre end sidst, der svares ikke skatter som af en bondegård, men der ydes til Ålborg Slot årlig 3rdl. og 5 skillling.

I 1642 vidner dannemænd på tinge, at de så, at Christen Jacobsen stod for Dom og vandt med oprakt finger og helgens Ed, at der bør at være 8 favne jord til præstegården, som der var til Nørgård og Korsgård. De var De tre største gårde i Byen, Nørgård og Præstegården skulle ikke bruge byhyrden de kunne selv drive, i 1650 var dens jorder spredt på 28 forkellige steder. I 1690 er jorden på 12 pladser med eng ved Spangmøllevad, Dyrkærseng og et lille stykke eng Skidenhave kaldet lige nord for Præstegården

Den næste præstegård var også en firlænget gård med en meget rummelig gårdsplads. Stuehuset lå på samme sted som det forrige og opførtes i Bindingsværk hvidkalket med stråtag, skorstenene var rødkalkede med Buer byggetiden menes at være 1760 – 1780. De gamle døre sad der endnu da præstegården i 1926 blev nedrevet, men vinduerne var sikkert fornyede, Laden der lå mod syd samt vesterlængen var for år tilbage fjernet, der havde i en del af vesterlængen været forpagterbolig, Nedrivningen er måske foretaget umiddelbart efter at Præstegården er blevet udstykket, mod øst var der stadig en staldbygning som brugtes af forpagteren af den resterende Præstegårdsjord, som bestod af et stykke mark vest for Bælum, engen ved Spangmøllevad, Dyrkærsengen samt førnævnte Skidenhave. Sidste forpagtere af Præstegården Var A.M.Sørensen fra : Højskolen: han havde på den tid også Landbrugs- og Kontrolelever, han brugte jo forpagtningen til Praktik. Sidste forpagter var Morten Kragh, han havde den til Smidievejen blev lagt og staldbygningen blev revet ned sammen med det hus han beboede, Morten og Krista købte da ejendom på Vorgårds Mark. I 1880 erne er der på den store gårdsplads et Svinehus, mellem dette og stuehuset stod der et Elmetræ med en græsrabat om. I 1717 lå der til præstegården 9 td. 4 skp. 3 alb. Hartk. I 1844 6td. 6 skp. 3 fdk. 1 alb. I 1864 5 td. 3 skp. Hrtk. Arealet i 1864 60 td land tilliggende, besætning 4 heste 18 fækreaturer og 30 får. Et til kaldet hørende Hus i Bælum By blev 1854 solgt til Peder Christensen Lyngbye.

Den nuværende Præstebolig er en ret stilfuld bygning opført i gule Mursten med tegltag, boligen blev bygget efter en tegning af den lokale Arkitekt Ansgar Skyum. Den opførtes vinkelret på det gamle stuehus, og ligger nord – syd i sidefløjen var der Konfirmandstue o. a. indtil sognegården blev opført og taget i brug for få år siden. Haven er gennem tiden udvidet en del mod øst, i slutningen af 1900 tallet har der i det vestlige hjørne været en nu udtørret Andedam, nord i haven har stået en gammel firstammet Ask om stammerne er der på et tidspunkt slået nogle Svære jernbånd, tidligere Præster menes at have haft et Lysthus placeret i træet, men træ og jern er for længst borte.

Igennem disse århundreder vor kirke har eksisteret, har der jo også knyttet sig nogle historier til den, der er blandt andre den om at Præsten i Bælum skulle bo på Dragsgård, læser man om Dragsgård finder man ud af at en katolsk præst forlader sit kald, og køber en af to gårde som Dragsgård da skulle bestå af, han vil nu købe den anden gård også, men får afslag, der sker nu det at denne gård brænder og nu køber han så jorden, der går en tid og naboerne mener ikke at tingene er som de ser ud, den fhv. Præst indrømmer da også at det er ham, der har forvoldt branden og han dømmes for ugerningen til at miste sin hals.

En af de Bælum præster fik skyld for at kunne mane. Det fortælles nu at Præsten er på besøg i Solbjerg, og da han ventes tilbage hen under aften kommer Karlen i præstegården på den ide, at han vil prøve om præsten kan Mane, han møder Præsten lige øst for Bælum ved Hundehullet, han spørger om det passer at Præsten kan mane, han bliver bedt om at stå ud på marken, og præsten begynder at mane og Karlen begyndte at synke i jorden, da han var kommet i til skuldrene syntes han at nu var det godt, han bad nu Præsten holde så han kunne slippe fri igen, men Præsten måtte beklage at de var kommet for langt, så karlen måtte i jorden, jeg har ikke hørt at han skulle være kommet frem igen.

Åndelig død har det lydt om det østlige Himmerland, der stort set afviste forrige århundreders vækkelses – og forsamlingsbevægelser, man blev ved vanekristendommen, selv meget nidkære Præster har haft store kvaler i disse vantro egne, ikke mindst i det afsondrede Als sogn langs Kattegatskysten. Da biskop Søren Lintrup kom på visitats i 1724 mødte der ham en næsten tom Kirke årsag ;såsom de fleste vare i marken med deres Møgvogne;. Senere var det knap at Præsten mødte op i gudshuset, når dette vigtige arbejde forestod, sådant fortælles det i hvert fald om
Provst Thøger Haugaard (1787- 1831).

I Bælum var det heller ikke altid for godt. Biskop Lintrup er også i Bælum på Visitats, hos hr. Michel Johansen Budtz den 7. Aug. 1722, her forefandt han ; én overmåde stor og folkerig ungdom, langt større end jeg noget andensteds havde seet, men ikkun mådelig informeret i deres catechetiske fundamenter;, Præstens kirkebøgger over døde, fødte, coupulerede vare rigtige nok, men over communikanterne blev han erindret om at lade én nye indrette. NB. Ellers blev berettet, at Præsten havde ladet nogle tdr. gå fra sig,som han skulle have af en gård, det må jeg gøre indsigelse mod. Man er vist ikke helt sikker på hr. Budtz,s åndelige habitus.

Den næste i rækken hr. Bolle Nicolai Hvidberg får ikke heller særlig rosende omtale ved en visitats 1772. Det er biskop Rottbøll, som 1772 skriver; ved min første visitats i Bælum Kirke fandt jeg ungdommen så mådelig, at jeg desværre måtte anbefale den gode Mand, som dertil nylig er ankommen, at arbeyde troligen på dens undervisning herefter, og at give skolevæsenet med opmuntring og flittigt tilsyn nyt liv og drift. Det går sådan lidt op og ned for Hvidberg, Provsten kan være godt tilfreds med ham ved en visitats, hvor man så ser ved en bispevisitats, at biskop Tetens langt fra er tilfreds med de unges viden udi Catecismen, han vil gerne have yngre kræfter til, en duelig medhjælper i Embedet – Gud selv i nåde forbedre alt.

Om Pastor og Provst Jacob Christian Becker, født 1874 dør i Hasseris 1956, kaldet til embedet 28. april 1907 fratræder embedet som provst og sognepræst 1941, fortælles da han selv overtog driften af præstegården, gik han så meget op i landbrug- et at han glemte alt andet om sig, en dag han var med til at køre Møg på marken, opdager han der kommer et ligtog ad Terndrupvejen, han har glemt en begravelse, hurtig tilbage til byen og kommer til kirken inden ligtoget når frem, ingen mærker noget, dog er der nogle der opdager et par nok ikke helt rene Træsko under Præstekjolen.
Kigger man lidt i kirkebøger eller i arkiverne, kan der findes mange ting både godt og mindre godt, som i kirkebogen 1676- 1814, hvor der findes en Tilførsel, om en ung Pige, der for at have dræbt sit uægte Barn, den 3die Maj 1698 bliver hun halshugget ved Store Arden, Kroppen kom i en Høj og Hovedet blev sat på en Stage.

Bælum i September 2010
Bent Møller Eriksen