Kirketegning

Efter en gennemgribende restaurering i 1989-1989 fremstår kirken i dag som en nænsomt moderniseret romansk kirke. Unødig inventar er blevet taget ud og det tilbageværende inventar istandsat, så hver ting medvirker til et samlet harmonisk, enkelt og venligt kirkerum. 

Ved restaurering i 1988-1989 fik kirkerummets inventar nye farver sat af kunstner Hasse Juel 

Døbefonten er romansk med glat kumme og pyramidestub-fod. Dåbsfadet er håndhamret messing dateret 1536. Fadet blev i 1929 foræret til en N.M. Christensen, men skænket tilbage til kirken af dennes datter i 1988. Dåbskanden af messing er skænket af lærer Mølgaard i 1956.

Lutheransk fløjtavle fra 1591 med maleri af korsfæstelsen fra 1684

Mindetavle over herredsfoged, justitsråd Hvass, død 1867, er indmuret i korets nordvæg. Der findes gravkamre under kor og sydvendt sidekapel. Gravkamrene blev ved kirkerestaureringen i 1988-1989 tømt og tilmuret.

I våbenhusets hvælvinger blev fragmenter af kalkmalerier fremdraget under restaurering i 1988-1989. Malerierne, der er primitivt udførte, forestiller motiver fra Palmesøndag og Langfredag. 

Renæssance snedkerarbejde med malet årstal 1615 

Gravstedsmonument for læge Nicolai Nissen (d. 1933)

I tårnrummet hænger på nordvæggen et maleri, der forestiller julenat, malet af Th. Wegener.

Kapel fra 1616 opført af Anne Krabbe, enke efter herren til Vorgård, Erik Kaas. Ligsten over Erik Kaas med to hustruer, Berete Seefeld og Anne Krabbe