Søndagsgudstjenester kl 10:30

KLOKKERINGNING
En halv time, et kvarter og umiddelbart før gudstjenesten begynder, ringes der med kirkens klokke.

PRÆLUDIUM
Efter ringning indledes gudstjenesten med musik af orgel, andet instrument eller korsang.
INDGANGSBØN
Indgangsbønnen læses af kirkesangeren

1. Salme
Salme synges af menigheden
HILSEN
Præsten siger: "Herren være med jer!", og menigheden svarer: "Og Herren være med dig!"
KOLLEKT
Præsten siger: "Lad os alle bede!", hvorefter præsten vendt mod alteret siger en indledningsbøn.
G.T.LÆSNING
Søndagens læsning fra Det Gamle Testamente læses af præsten. Menigheden står op under læsningen

2. Salme
salme synges af menigheden
N.T.LÆSNING
Søndagens læsning fra Det Nye Testamente læses af præsten. Menigheden står op under læsningen.
TROSBEKENDELSE
Trosbekendelsen synges af menigheden. Menigheden står op.

3. Salme
Salme synges af menigheden.
HILSEN
På prædikestolen indleder præsten med ordene: "I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn".
EVANGELIELÆSNING
Præsten indleder evangelielæsning med: "Dette hellige evangelium..." Menigheden rejser sig og synger: "Gud være lovet for sit glædelige budskab". Søndagens evang.tekst læses af præsten.
PRÆDIKEN
Præsten prædiker over teksten. Prædiken afsluttes med lovprisning.
KIRKEBØN
Præsten beder kirkebønnen.
VELSIGNELSE
Præsten siger den apostolske velsignelse, mens menigheden står op.

4. Salme
Salme synges af menigheden.
HILSEN
Præsten siger vendt mod menigheden:"Opløft jeres hjerter til Herren! Lad os prise hans navn!". Præsten fortsætter vendt mod alteret: "Hellig, hellig er Herren, Gud den almægtige, han, som var, og som er, og som kommer". Menigheden synger: "Hosianna i det højeste!". Præsten siger: "Velsignet være han, som kommer i Herrens navn". Menigheden synger: "Hosianna i det højeste".

1.NADVERSALME
Salmen synges af menigheden.
NADVERBØN
Præsten beder vendt mod alteret: Nadverbøn og Fadervor.
INDSTIFTELSESORDENE
Præsten siger vendt mod menigheden indstiftelsesordene over brød og vin, mens præsten holder brød og vin i hænderne.
UDDELING
Efter indstiftelsesordene går nadvergæsterne op til alteret og knæler ved alterbordet. Præsten uddeler brødet til hver enkelt nadvergæst med ordene: "Dette er Jesu Kristi legeme".Præsten skænker vinen til hver enkelt nadvergæst med ordene: "Dette er Jesu Kristi blod".
FREDSØNSKE
Præsten afslutter nadvermåltidet med en formel og et fredsønske.

2.NADVERSALME
Salme synges af menigheden.
HILSEN
Præsten siger: "Herren være med jer!" og menigheden svarer: "Og Herren være med dig!"
KOLLEKT
Præsten siger: "Lad os alle bede", hvorefter præsten vendt mod alteret siger en afslutningsbøn.
VELSIGNELSE
Præsten siger vendt mod menigheden og med løftede arme velsignelsen. Menigheden står op under velsignelsen og synger :"Amen. Amen. Amen."

5. Salme
Salme synges af menigheden
UDGANGSBØN
Kirkesanger siger meddelelser og læser udgangsbøn.
POSTLUDIUM
Gudstjenesten afsluttes med musik af orgel, andet instrument eller korsang. Menigheden sidder ned. Efter postludium rejser præsten sig og går ud, menigheden følger efter.

SÆRLIGE GUDSTJENESTER
Ved særlige gudstjenester vil der normalt forefindes udskrevet program i kirken.