Statistik

EN – TO – MANGE…

Der er nogle påstande, der uden videre bliver taget for gode varer. F. eks. ved jo enhver, at der i kirken er lutter tomme bænke …  Men bare fordi noget bliver gentaget tit nok, er det jo ikke nødvendigvis sandt.  Sommetider kommer der også foruroligende lister i avisen om de landsbykirker, der står til at blive lukket, og præsten har da haft de første bekymrede opringninger vedrørende konfirmationer i de kommende år, for tænk nu hvis kirken lukker. Men er der en ting, der er helt sikker, så er det, at en kirke, som den lokale menighed gør brug af, er IKKE lukningstruet.

For at få de reelle tal på bordet er det her i vores stift blevet besluttet, at fra nu af tæller vi, hvor mange vi er i berøring med, i kirke- og sognelivet.

Her hos os har vi allerede talt et stykke tid – det vender vi tilbage til. For først vil vi egentlig gerne, her ca midtvejs i en valgperiode, fortælle lidt om, hvad vi arbejder med i menighedsrådene.

Solbjerg Menighedsråd

Menighedsrådets arbejde klares med ca. fire årlige møder, som foregår i graverbygningen ved Solbjerg Kirke. Derforuden er der et eller to fællesmøder med nabosognet Bælum. Rådets opgaver er bl.a. at være arbejdsgiver for de ansatte: graver, organist og kirkesanger. Præsten Inger Margrethe har vi selvfølgelig en fortløbende dialog med, men vi som sidder i rådet må ikke blande os i præstens forkyndelse.

At være arbejdsgiver er et nemt job for rådet, da vi har nogle kompetente og dygtige medarbejdere, som er meget samarbejdsvillige over for rådet, samt særdeles servicemindede over for menigheden.

En del af menighedsrådets arbejde handler om mursten:

Hvert år er der kirkesyn, kirkegårdssyn og præstegårdssyn, hvert 4. år er dette et provstesyn, hvor arkitekt, provst og provstiudvalg er med. Ved den anledning laves en liste over fejl og mangler og det er så menighedsrådets opgave at få disse udbedret inden næste provstesyn. Ved større arbejder, fx vores nye stianlæg på kirkegården, udarbejder rådet en plan for, hvordan opgaven skal løses. Denne sendes videre til provstiudvalget, som er en slags menighedsråd for hele provstiet. Får planen medhold her, videresendes den til stiftsøvrigheden til endelig godkendelse.

Bælum Menighedsråd

I indeværende periode arbejder vi med nogle store stiprojekter. Som mange måske har opdaget, er der blevet lavet en god belægning på stien nedenfor kirken over til banestien. Men vi arbejder også med planer for hegning af kirkegården og et digegennembrud med sti, som kan forbinde kirke og sognegård. På sidste provstesyn var der også enighed om, at Bælum kirke efterhånden trænger hårdt til en indvendig kalkning, så det bliver noget af det, vi vil komme til at arbejde med i resten af perioden.

Liv og vækst

Det var nogle af de praktiske opgaver, som det måske er nemmest at forholde sig til. Men en nok så vigtig opgave, defineret i menighedsrådsloven, er at arbejde for menighedens liv og vækst. Det betyder, at menighedsrådet har ansvar for, at der er gode rammer om kerneydelserne: gudstjenester, kirkelige handlinger som bryllup og begravelse, undervisningen af børn og unge, og i øvrigt aktiviteter, der når bredt ud til alle i sognet, f.eks. sogneaftner og –eftermiddage, familiegudstjenester, nabogudstjenester og sognefrokoster, koncerter, filmklub og sogneudflugter. En fælles målsætning for vores menighedsråd er, at vi vil nå alle grupper med mindst et relevant tilbud i løbet af et år.

De fleste af disse opgaver planlægges i et fællesudvalg mellem de to råd, aktivitetsudvalget.

Men nu lidt talknuseri:

Vi har set på tallene for det sidste halve år. I den periode (13.11.-13.5.) har der været afholdt i alt 50 gudstjenester i vore kirker og desuden 10 på Bælum Ældrecenter. Til disse gudstjenester har vi været i alt 1350 deltagere.

Vi har haft 8 vielser og begravelser med i alt ca 675 deltagere.

Så har vi haft 11 andre arrangementer på Ældrecenteret, 3 koncerter, 3 foredrag og 5 øvrige arrangementer. Her har i alt 732 deltaget.

Det vil altså sige, at til disse arrangementer har vi i snit i løbet af en uge været i kontakt med 106 personer. Men læg dertil de 13 konfirmander, de 18 juniorkonfirmander og de ca 25 børn i skole-kirkekoret, og vi når op på, at vi i løbet af en uge i gennemsnit er i kontakt med 160 personer – sådan ca 10 % af vores befolkning.

Så helt tomt er der altså ikke på bænkene. Men det er da rigtigt, at man ind i mellem kan komme til en lidt tyndt besat gudstjeneste, så kunne vi ikke bare aflyse den på forhånd? Nu er det jo for det første lidt svært at forudsige, for det andet drejer det sig jo ikke kun om at tælle hoveder. I en af vore ældste love, Jyske Lov fra 1300-tallet, står der om kirken, at den er ”hvermands hjemhus” og som i ethvert hjem skal døren stå åben, så man kan komme, når man har brug for det.

For det kan hænde, at der kun sidder fire i Solbjerg en søndag morgen. Men måske har den første lige mistet en nærtstående,  den anden lige fået en grim diagnose, måske har den tredje fået et splinternyt barnebarn og den fjerde trænger  bare til at sidde og suge rummet og musikken og ordene til sig i en stille eftertanke. Hvad vi kommer til kirke med, ved kun vi selv og Gud, og det kommer heller ingen andre ved. Men sådan en søndag var det da godt, at kirken stod åben, også.